18 september 2011
Den sorte kvinde ved Vesterport der vendte sig mod os og spurgte kan jeg spørge om noget, ja, hvor ligger [navn glemt], det ved vi ikke. Hun ville altså ikke sælge sin krop. Fri, må jeg være fri. Afgrund, afgrænse, afhængighed, alene, anbragt, angst, anmassende, annullering. Der er sygelig forløsnings- renhedssyge i selvdestruktive kræfter. Tematisk loop. Vi sad på en bænk og drak en øl, som du betalte med tohundredekronesedlen du fandt i fodgængerovergangen, og den kokainhøje satte sig ved siden af os, må jeg rulle en cigaret, ja, og fortalte om svampene han plukkede i skoven, anissvampe, kantareller. Han skulle altså ikke til at fortælle at han havde plukket psilocybinsvampe. Hvordan føles en bagtalt melodi. Den forrige dæmons sidste spjæt kaster os frem i Eros som blødgjorte udråbstegn. Pothos, Himeros.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar