Din maske er ikke ægte, det sagde du, men jo den er, du, for jeg er rangordensløs. De rum der producerer dig, op på dem og danse dig ind i rester af subjektivitet, hvilket nedsyn du har. Det er næsten yndigt som du stoler på at også jeg kan se din aura. Kvind dig op, se ikke tilbage når du stiger ned. Din ånde lugter af tryksværte. Sut min smittede. Jeg ruller en cigaret af dine evner til altid at udstråle ovenpå. Lyden af papirkurven der tømmes på en Mac, ja den kender vi.