16 oktober 2011

Hukommelse
er en instans i magthavernes hjerne,
alle disse fotos
fra dengang er nu ulovlige,
minder er skadelige, siger konsulen,
kristenpatrioterne protesterer,
konsulen insisterer,
forbyd fotos af barndommens sø,
forbyd fotos af skyernes børn,
makulér kronhjortens forstenede brøl
på de få pengesedler, der endnu er i omløb,
forbyd fortid.
Konsulen strammer op,
han ønsker ikke længere nogen
urovækkende
nostalgisk
længselsfuld gråd.

— Thomas Boborg: Hesteæderne 2. Den store duel