»I dag fanger minderne mig, fordi jeg pakker mit hjem ud, som jeg forlod om foråret for et par år siden for at rejse sydpå. Jeg pakker alle de gamle ting frem og stiller dem sammen med det ny, jeg har bragt med hjem, og bag det hele hvisker ordene, som jeg nu så tit har hørt gentaget her og i udlandet: Asger Jorn ved ikke hvad han vil. Måske ved jeg det ikke, men betyder det at jeg ikke vil noget konkret? Er der ingen linie i hvad jeg foretager mig? Er der ingen mening i det hele? (…) Min konservatisme er måske det mest fremherskende træk i min karakter, når alt skal gøres op. Det er mit had til den falske konservatisme, der har gjort mig revolutionær. Jeg kan se, hvordan jeg er et væsen opbygget af minder, et væsen, der hver dag føjer minde til minde, ting indgår i mig, former og leder mig, minder jeg selv har valgt, men efter hvilke principper?«

— Asger Jorn