der er lys i husene derovre

jeg skal svømme for at komme tættere på

et fly falder som det skal for at nå blødt frem

er jeg et glemt menneske for mange

i har alle gjort stort indtryk på mig

jeg er en tank med stadig plads til erindring

hvilken genstand i et hus ville du være

jeg ville bl.a. være en emhætte

som den der nu er tændt

kun med lys

sort lak og versaler
guns og kropsåbninger
lorry lorry

jeg snakker munden fuld af danmarkssæd og spytter 
man bliver forført til man tror man ser noget 
selvfølgelig repræsenterer jeg også symbolske handlinger 
som vi måske er fælles om 
jeg drikker et glas vand og holder kæft og skriver 
dage der gik dage

vagn e olsson

yeah så er den her!
MYSTERIER I
af vagn e olsson

http://afterhand.blogspot.dk/2012/06/vagn-e-olsson-mysterier-i.html

»Jens Liljestrand er en litteraturvidenskabsmand, som ikke har lært at skelne mellem forfatteren og jeget i litteraturen. Han tror, at digterjegets ’herpessydende pik’, som vil trykke sig mod borgerskabets håndklæder er Jönsons eget organ … Han er den liberale, der tror, at alle har det lige så godt som ham selv. Han orker ikke at høre Johan Jönson med mange års erfaring med aftalefastsat lav løn i servicesektoren sætte ord på, hvordan fattigdommen og fornedrelsen føles på den bare hud.«

fra Årsagen, Thomas Bernhard

Den 24. maj snakker Muniam Alfaker, Gerd Laugesen og jeg om vores tur til Basra og Bagdad. Vi viser også billeder. Og man kan tage vin fra bag-in-box. Det er i Møstings Hus på Frederiksberg, engang om aftenen.

Den 28. maj optræder jeg med Tobias Kirstein og Johs. Lund på Mayhem, og det kan man læse mere til her: http://mayhemkbh.dk/menu.html

Glædelig koldskål

»At selv det smukkeste ansigt, måske især det allersmukkeste
ansigt, ser ud, som om det er på randen til at krakelere; blotlægge
den amorfe baggrund, som er fælles, som er det åbne, som er selve
det, at mennesket er et sprogligt væsen. Dvs. at det i sin privilegerede
udsathed minder os om det amorfe, fælles, åbne; kommunikationen
som menneskelig mulighed.«

Fra suiten »Hvad er det, der gør et ansigt smukt?« i Dø, løgn, dø af Mette Moestrup

Der er nogle få eksemplarer tilbage af den udgivelse vi knyttede til vores seance 83 ofre for den forrige hukommelse. Den koster en halvtredser (skriv til rasmusgraffsnabelagmailpunktumcom)

Kig forbi til lyd+litteratur, det blir så voldsomt

Fredag 27/4
Radar, Aarhus, 20.00

Alessandra Eramo (IT)
Preslav Literary School (UK)
Rasmus Graff/Johns Lund/TR Kirstein
Heidi Mortenson

Har inte såväl all radikal relativism och socialkonstruktivism, som all marknadsfundamentalism och socialism i och med klimahotet nått en objektiv gräns där teorierna obönhörligen kommer till korta? Kan den moderna föreställningen om skillnaden mellan ont och gott – som i hög grad utgår ifrån ett självständigt agerande subjekts medvetna avsikter – upprätthållas när det råder naturvetenskaplig konsensus om att mänskligheten i stort är på väg att upphäva sine egne livsvillkor?

— Anders Johansson: Göra ont: Litterär metafysik

En dirren har sat sig ind i bavleriet

uha jeg synes det er godt, dette
undervejs af pär thörn improviserede:

"Sproget er ikke det, som kendetegner mennesket. Det er spaltningen mellem sprog og stemme, som kendetegner mennesket. Dyrene opnår ikke adgang til sproget, idet de allerede er i det. Mennesket derimod skal – for at kunne tale – konstituere sig som sprogets subjekt."

fra Mikkel Bolts eminente introduktion til Giorgio Agamben i den bog der hedder OPHOLD

Hvad kan jeg se frem til? 

At tage til Audiatur Festival i Bergen i morgen

(og at spytte på Bergens jordklode, fordi den norske stat har nægtet de iranske digtere visum)

At orientere mig i Pär Thörns udgave af den unge Werthers lidelser

At læse Amalie Smiths nye bog I CIVIL

At modtage breve eller emails fra M i Beijing og besvare dem

At hænge ud med P i næste weekend

At færdiggøre essayet "Nedsmeltning" til Nebula, men mest af alt for alvor komme i gang med det

At skrive filmmanus med L

At tilberede moskusgræskaret som jeg lige har købt

At optræde med Johannes Lund og TR Kirstein i Århus den 27. april

(og at skrive tekster til vores dertilhørende udgivelse 83 OFRE FOR DEN FORRIGE HUKOMMELSE)

“poetic elements lose their defining identity quickly enough.” 
Thus my readymade is also a reverse readymade

I VORES VERDEN VAR DER ENGANG EN KAPITALISME

Nu lever jeg her i min depressions afkrogs hold-kæft-land og trøster og tirrer mig selv med den forbitrede og temmelig nyttesløse betragtning, at et intelligent menneske ikke for alvor kan lave sig om, det kan kun en tåbe. Et menneske i dag, i engagementets tidsalder, er moralsk forpligtet til først og fremmest at være et karakterløst væsen. Et menneske med karakter, et handlingsmenneske, er først og fremmest et indskrænket menneske.

et digt fra Fabriksnoter af Glenn Christian:


I dag, det er indledning nok

Mellem benene graver det sig ud. En kløen. Åh, denne
store himmel, slået op på vid gab løsriver mågernes første tur
indover byen

Jeg er på gåben

Desværre, allerede ti sekunder for sent

Trætheden indretter bolig i mit ansigt

Jeg udjævnes, lige ved munden
til figuren af en olding i hvert træk

Limen størkner i lungerne, mens Co2-skoven buler af pollen

Mine skider stinker
af kræftceller fra maven

Jeg stempler ind, senere ud. Og ind igen

5. marts 2012

Tillykke med fødselsdagen, Peter Laugesen!

Her er nyt fra Katatonien:

 

En tredjepart fanger dem i
denne figur: hun falder, og han
er holdt op med at gribe hende
hun springer op i hans arme, han slipper hende.
Længsler skriger i automatiserede handlemønstre.
Du er nødt til at blive vildere.
Som bølger slår du mod en klippesten.
Hvad længes du efter?
Hvorfra kommer din længsel?


(Pina)

at finde hinanden

i morgen, onsdag den 29. februar: (indledende) møde om Den kommende opstand i Westend 20, 4. tv på Vesterbro (der står Graff på dørtelefonen – kom og tryk på knappen ved 19.30-tiden). Alle er velkomne! Og er der ikke plads til alle må vi i første omgang droppe at sidde på stole, og er det ikke tiltrækkeligt, må vi forlade stedet (og fx håbe på en fællesskabskonstituerende førkatastrofal varm forårsdag under enghave plads' lygtepæle)

De er konstant engageret i at sy et fragmenteret samfund sammen

lyden af min fødsel

jag längtar.
efter alkohol.
jag skulle behöva dricka mig redlöst berusad.
til medvetslöshet.
till långvarig medvetslöshet.

jag blir nog aldrig fri. från.
suget. efter det där.
underbara och kraftutstrålande.
dödsavslappningsgiftet.

i venteværelset
hænderne koldere
end de er
som en vind
venter
gør jeg
går jeg
fra coachen
overtaleren
taler over
sin min tid
her er stille
i værelset
en venter
to venter
tre venter
helt stille
helt tavse

rummet. ved siden
af. rummet.
den postcoitale
hygge. smækker
mig inde i. gennem
værelser. ud i køkkenet.
forblændede musik. knivhak.
boblende suppe. grin
konfirmerer. canceren
i mine ører. nynner
som en occupy-bevægelse
gør de. gør den. tilstanden.
medglæde. mulig
hvis lykken. hyggen. ikke var
besættende. ikke var privatiseret.
det fængslende. fængslende.
er retfærdiggørelsen. årsagsudpegningen.
splittes op. kontramisundelsen.
underminering. af hvilke som helst
former for rigdom. vertikalitet.
musikken. hvide mænd skriger.
kaffen skvulper. coitalt.
koncentrationen. bløder.

onsdag den 22. februar 2012

(ubesværet fra det forrige til det nu-, herværende: næste)

Der kommer ikke til at være nogen social løsning på den nuværende situation. For det første: fordi den vage samling af sociale miljøer, institutioner og individualiserede bobler der ironisk nok kaldes “samfundet”, ikke har nogen egen konsistens. For det andet: fordi der ikke længere findes noget sprog for den fælles erfaring. Og man kan ikke dele rigdomme hvis man ikke deler et sprog. Det tog et halvt århundredes kampe omkring Oplysningen for at gøre den franske revolution mulig og et århundredes kampe omkring arbejde for at føde den frygtindgydende “velfærdsstat”. Kampe skaber det sprog hvori en ny orden kommer til udtryk. Det findes der ikke noget af i dag. Europa er et forarmet kontinent der i smug køber ind i Lidl og er nødt til at flyve lavpris hvis det overhovedet vil rejse. Ingen “problemer” formuleret i det sociale sprog tillader nogen løsning.

— Comité invisible

»I dag fanger minderne mig, fordi jeg pakker mit hjem ud, som jeg forlod om foråret for et par år siden for at rejse sydpå. Jeg pakker alle de gamle ting frem og stiller dem sammen med det ny, jeg har bragt med hjem, og bag det hele hvisker ordene, som jeg nu så tit har hørt gentaget her og i udlandet: Asger Jorn ved ikke hvad han vil. Måske ved jeg det ikke, men betyder det at jeg ikke vil noget konkret? Er der ingen linie i hvad jeg foretager mig? Er der ingen mening i det hele? (…) Min konservatisme er måske det mest fremherskende træk i min karakter, når alt skal gøres op. Det er mit had til den falske konservatisme, der har gjort mig revolutionær. Jeg kan se, hvordan jeg er et væsen opbygget af minder, et væsen, der hver dag føjer minde til minde, ting indgår i mig, former og leder mig, minder jeg selv har valgt, men efter hvilke principper?«

— Asger Jorn

fredag den 17. februar 2012

torsdag den 16. februar 2012

(endnu en begyndelse og slutningers krudtlugt)

Jeg føder mine hjernehalvdele gennem mine tindinger

Jeg drikker tør rødvin og får en søn der hader mig

Jeg fatter ikke staten og savner litterære bevægelser

Jeg drikker rødvin, og bevægelser under bleg hud, men du mødte ikke op til vores aftale, den æstetiske revolution kan kun blive en social revolution hvis den er æstetiseret, en tese der bedrøver som en påstand. Jeg starter et andet sted, i endnu en ekstrem, uden mig selv, for lykken skrev jeg om for en måned siden, den er stadig ligeså flot som neuroser halet ned fra flagstænger kildet til mør. Du er altid dejligst i ja. Drikker jeg danskvand og bliver hypnotiseret af en Lacanianer

»mens det oppe i hodet på meg fremdeles koker av all verdens latterlige lengsler, idiotiske redsler, detaljerte selvmordsplaner, grisete sexfantasier og helt respektløse forestillinger om de såkalt viktige ting i livet.«

»I min dagbog finder jeg under den 6. januar den fortørnede bemærkning: "Om aftenen kom feltkøkkenet vaklende med en værre omgang hundeæde, der sandsynligvis var kogt på frostskadede roer til svin." Derimod står følgende begejstrede udråb at læse under den 14.: "Herlig ærtesuppe, fire herlige portioner, mæthedskvaler. Vi spiste om kap og skændtes om, i hvilken stilling man kunne få mest ned. Jeg holdt på stående."«

»Jeg kan mærke en bestemt kropsåbning så meget, at det bestemt må være en stjerne,
og jeg taler selvfølgelig om min mund, som netop nu spiser en vældig lækker mad med laks«

anbefaler at læse med på http://www.u-u-u-u-u.net/

i det ejendommelige interjektive

(eros)

gosh! jeg ligner noget med fast løn


en tilværelse spændt ud mellem glad og sur


mellemværendet bebor drømmene


jeg fortæller dig om dem når jeg ikke glemmer


desværre, paletkniv, du kommer ikke ind dér


derfor sørger jeg for at gøre tungegymnastik


når jeg er alene hjemme


mens jeg opøver grimasser


i mindreværd over de kommende fællesskaber


forkert: man må være grundigt forberedt


(intuitivt)

if this is about my soul
take it!
i don't want it without you

(fra en twilight)

objet trouvé

nye bøger på et bord

sidst på natten var jeg atter et halskrillervækkeur

we must become the pitiless censors of ourselves

enhver man lader vente længe i forværelset til sin gunst, hensættes til gæring og bliver sur

'det der har været'
– stenen
som viljen
ikke kan vælte

VIL SE ELVIS SE LIV

Jeg har aldrig brudt mig en skid om deres forpulede jul
men nytåret er smukt et nyt år er smukt
it's a-comin' / a brand new day
men intet er nyt uden en ny bevidsthed
og en ny bevidsthed kan ikke være der
før en anden er væk, destrueret

here comes your 19th nervous breakdown

smerten er fysisk, altid
smerten, motto, motto
mour, lamour, lamort
miss tillid, lid mis

(juledigt til elskerinderne til minde om den kommende messianske opstand)

(I'm cold; I order a brandy)


and an old friend of mine
»(“ ”)«
had a plastic surgery
and was advised to stay in bed for six weeks
but went to work after two
and now complains about
paaaaaaiiiiiiinnnnnns

miss understanding

EPIGRAF

første forslag til epigraf


(what a horrifying dream... and yes, very kafkian. it seems to me to have so much to do with the power of language — you pronounce yourself guilty, you are pronounced to be arrested — your confinement is in word only — you can leave but you choose to stay. the source of your guilt (hashish) is simultaneously symbolic of home (the keys). you want to write a novel but remember that you are in [denmark] — you can escape to new york, but you lack the “keys” to get in. and so you live below ground, in a small civilazation, a sub(way) culture — where life with its movements and celebrations goes on.


strange, but not so strange...)

VERBALE PUPILLER 2011

Fredag den 2. december kl. 19:30-23:00 
Rum46 | Studsgade 46 | Århus

oplæsninger ved
Pablo Llambías
Bjørn Rasmussen
Majse Aymo-Boot
Stinne Storm
Asta Olivia Nordenhof 

Lørdag den 3. december kl. 12:00-17:00 
Århus Kunstbygning | J.M. Mørksgade 13 | Århus

foredrag og diskussioner
1) om kunstnerisk autonomi og virkningsorienteret kunst
digter Lars Skinnebach og kunstteoretiker Carsten Juhl
2) CHTO DELAT? / what is to be done?
den russiske kritiker og digter Aleksandr Skidan
3) Comité Invisible: Den kommende opstand
kritiker Susanne Christensen og kunsthistoriker Mikkel Bolt 

Lørdag den 3. december kl. 19:30-xx:xx 
Rum46 | Studsgade 46 | Århus

performance og koncert ved
Jessie Kleeman
Rasmus Graff og Glenn Christian
Vagn E. Olsson
Shitpiece

Det tomme arbejde

Mail fra Malte Roed (medoversætter af Den kommende opstand og medblogger på Commoniser)


Kære ven eller bekendt,

Har du nogensinde hørt om tomt arbejde?

Måske sidder du i arbejdstiden og læser dette. Måske ikke. Men det ville i så fald være ret normalt: forskning i arbejdsliv tyder på at et stigende antal job består af store mængder såkaldt "tomt arbejde", dvs. arbejdstid uden arbejdsopgaver.

Jeg er med i et fælles forskningsprojekt der består af en webside, hvor alle kan indsende deres historier om tomt arbejde. Siden hedder 'Det tomme arbejde' og kan findes her:http://dettommearbejde.dk Påstanden bag projektet er, at behovet for arbejde aldrig har været mindre end i dag. Alligevel arbejder vi mere end vi har gjort under størstedelen af menneskets historie. Derfor er resultatet store mængder tomt arbejde.

Tomt arbejde kan se ud på mange måder. Det er programmøren, der ikke arbejdede mere end en time og som resten af dagen spillede Nintendo med sine kollegaer. Det er arkivaren, der i arbejdstiden skrev en hel doktorafhandling – i et emne der ikke relaterede sig til arbejdet. Det er sygeplejersken der, mens de ældre beboere sov, blev sat til at sætte arkivmapper i orden af sin chef, selvom ingen havde læst i dem i flere år.

Det kan skyldes, at der ikke er noget at lave på ens job. Modsat kan tomt arbejde være fyldt af meningsløse opgaver, som ingen dog ville lægge mærke til, hvis man ikke laver dem. Hvis du tænker efter har du sikkert også erfaringer med tomt arbejde. På siden kan man dele sine historier med andre: http://dettommearbejde.dk/fortaellemaskinen/ Alle besvarelser anonymiseres.

Jeg håber du vil læse videre på siden og sprede den til venner, bekendte og kollegaer. Der er allerede kommet nogle historier og måske sidder du med en lille fortælling selv? Der er sikkert nogen der vil blive glad for at læse netop din historie.

Du må meget gerne sende mailen videre.

Hav en god dag,

Bedste hilsener,
Malte

28/6

— officielle igen

»Det værste jeg er du, mere svinsk
fordi du fødte mig, og i sprængningen glemte,
at det er sønnen som føder sin far.
En skistav er et komma ligesom den evige
afslutning. Fra komma og til komma.

Fra dette translingvistiale sted skal
du blive genkendt.

Rettelse: Golem var ikke lavet af ler.
Golem var lavet af brædder og overfrakker.

Til dig der finder at dette ikke hænger sammen:
Du er læst for lidt, du har skjult dig bag
ligegyldige bøger, du ved intet,
du ved kun hvad du læser, og det kan ingen bruge.
Blyet har brækket dig op.
Du har påført det en slags forgiftning.
Du er søndagens rådne tilbud.

Hvad fræser vi os med i de næste uundgåelige drømme?
Et krænket medansvar for den realistiske skizofreni?

Han skifter blodige bandager på de ætsede
skinneben så skarpe som skøjter.
Hjertet er en østers og frelses på mandag.
(Når genopstandelsen er en slags stivelse
og tekstlæsning en turistfart, finder intet sin
form, hvis ikke den findes i forvejen.
Intet er genkendeligt hvis ikke genkendelsen
allerede har fundet sted.)

En undtagelse:
Man kan ikke genkende sig selv uden at bygge
et hus i et andet menneske.«

iBYEN i dag

I weekenden flytter Paal Bjelke Andersen Folkebiblioteket fra Olso til Aarhus, hvor Mathias Kokholm bestyrer udstillingen Exhibit After Hand i Rum46. Lørdag er der oplæsning ved Gunnar Berge og undertegnede. Berge holder også foredrag om pragmatisk, aktivistisk poesi i forbindelse med Attåts udgivelse af antologien Klippe Lime Kopiere – undertegnede begrunder inden foredraget kortfattet hvorfor den bog burde læses i Danmark (foranlediget af det her på face:)

Slutte sig til det, man erfarer som rigtigt. 
Og starte derfra

Comité invisible

Den nye generation. Trangen til at udpege, pege på den. Jo mere der bliver peget, jo mere bliver den til. Hvad er det for en trang? Hvad skal vi med en ny generation? Jeg har aldrig forstået det, aldrig forstået trangen til at samle navne og udtryk under en fane, et brand – og slet ikke når det ikke er de udøvende selv, der peger på sig selv som generation. En slags litteraturvidenskabelig kolonialisme, måske.
I sidste uge samlede Lars Skinnebach nogle digtere på Hovedbiblioteket, som måske, måske ikke, udgør en generation – de-vi svarede ikke rigtig på Lars' spørgsmål, en generation blev ikke manifesteret. I denne uge i en klumme i Information kæder Tue Andersen Nexø nogle tendenser sammen.

Mikkel Bolt har en kronik i Politiken, der danner et seriøst overblik over den nuværende krise i Vesten

I morgen udgiver han sin nye bog En anden verden. Små kritiske epistler om de seneste årtiers antikapitalistiske satsninger i kunst og politik og forsøgene på at udradere dem på forlaget Nebula — læs den før pengemenneskene atter finder sig til rette i deres orgie i tronen

VERBALE PUPILLER 2011

Verbale Pupiller

Vi offentliggør programmet for Verbale Pupiller 2011 i løbet af denne uge

Jeg føler mig opfundet

»Goddag, gamle projicering!«

Jeg gled på asfalten.

Rejste mig.

procedurefanatikere, forstå at det er beslutninger der træffer os

al den hukommelse, alle de erindringer
åh

I morgen, tirsdag den 8. november, læser Olga Ravn, Bjørn Rasmussen, Theis Ørntoft, Asta Olivia Nordenhof og undertegnede op og tager en alvorlig snak med Lars Skinnebach. Københavns Hovedbibliotek fra klokken 17. Knus

dagen står på totalhygge med konen
og overraskelse til børnene når de kommer hjem

jeg elsker dig
sprayer en miljøvenlig flyver
på en himmel du har udsigt til

som en regnorm der æder sig fremad

i en verden hvor
at blive selvforsørgende
er en omskrivning af
at have fundet en chef

og noget mere SYGNOK, noget om deres, da-di-da-daaa, hmm, forvirringsfilosofi
jeg har længe villet skrive om det den gruppe har gang i, nu må det snart blive

Nazistøttede nazikunstneres værker er blevet offentliggjort <her>, og de virker ikke til at være særlig interessante, og heldigvis, tog jeg mig i at mene, men tænkte mig om og kom ikke videre med at tænke omvendt. Er det – at de ikke er særlig interessante – hinsides godt og dårligt?

Nu brager noget gloende rødt gennem tindinger med en stang der roder alting rundt. Fortærende ild. En stang der roder alting rundt. Sønderriver angsten, æder hovedindholdet som brændende grød. Med stanken som ske

morgen, mandag. sanserne slørede, eller også bliver de. dag, store dag, i dag. lider (under) lighed. vold, riv i noget. som altid, ikke rundhåndet. et regntræ du selv ryster er du. og gadehjørnet er pelsklædt af narkosælgere. du er det kommende, jeg, nævner det bare, fuld af deling og foræringer. hænderne er ren gestus, ikke som enhver berøring, kun. radiatorvarme, du dunker i mig

Jeg fejrer kapitalens kommende skelsættende sammenbrud [20111023]

blank [3 uden viden el. erindring om et emne (uformelt)] [uden penge (uformelt)] [lysende og klar – om dag el. himmel; (gl.; poetisk)]

Min kat er blevet tyk, mavesækken hænger og blævrer. Vi sidder ved bordet. Jeg kalder den Oktober. Jeg spiser. Den er partisan og ryger cigaretter. Jeg poder venstre pegefinger på min tunge, presser derefter fingeren ned i krummerne på bordet, fører fingeren op til tungen, slikker

Fuldmånen kvalificerer til en lommelygte. Blæst. Hunden vi påstår at lufte forsvinder ind i et krat, løber lettet ud igen. Pigen i Unica Zürns Dunkler Frühling lægger sig på et koldt klinkegulv med spredte ben og får slikket fisse af hunden. Få år senere, pigens død, springet ud ad vinduet, (jf. Zürns selvmord), og hunden der som den første finder liget slikker dets fisse og lægger sig til at sove ved siden af det

Jeg lever livet øjeblik for øjeblik, sekund for sekund, minut for minut, time for time, dag for dag, uge for uge, måned for måned, år for år, periode for periode

venskab udenom
symmetri og
identitet og uden
broderskab
som grundlag for
et kommende
situationens
venskab




kraniet er smuldret
bryder med middelmådigheden
og det umusikalske formynderi
og ansigtet
afventer
rejsende elektricitet

øjnene aldres ikke

måske har jeg postet den før
og nu poster jeg den, gen-
tagelser findes
findes de
gør de
 

Kenneth Jensen digter en masse på zengigt.blogspot.com

Hukommelse
er en instans i magthavernes hjerne,
alle disse fotos
fra dengang er nu ulovlige,
minder er skadelige, siger konsulen,
kristenpatrioterne protesterer,
konsulen insisterer,
forbyd fotos af barndommens sø,
forbyd fotos af skyernes børn,
makulér kronhjortens forstenede brøl
på de få pengesedler, der endnu er i omløb,
forbyd fortid.
Konsulen strammer op,
han ønsker ikke længere nogen
urovækkende
nostalgisk
længselsfuld gråd.

— Thomas Boborg: Hesteæderne 2. Den store duel

plukkede fugle skriver litteraturhistorie
(men for hvem?)
om blogs
for nu er litteraturen
til stede
i sit udvidede felt
som om den aldrig har fundet
sted
hvor den altid har fundet
sted for at gøre
rum
for at få alt med
denne umulighed
åh netværkssamfund
ak ufarlige venskaber
kliker krak kraak rakk krakk



se lidt på den her blog
errararea.wordpress.com

The pattern of grass determines the contours of "future campfires"

hej glenn!

hør nu her!
yeah her!

jeg er ved at indspille de 15 minutter
uf det er indtil videre blevet noget balder
og det er så befriende

jeg hader oplæsninger!

hahahaha!

jeg er i et manisk gear nu

HU

nu vil jeg ha noget rødvin

hvis du ikke forstår hvad jeg skriver
så vil du forstå i morgen!

vi planlægger noget

stay tuned

foto taget af martin johs. møller på refsnes gods i moss, norge

11. oktober laver Glenn Christian og jeg en fælles optræden på Biblioteket på Rentemestervej 76 i Nordvest. Det bliver ikke en fest. Velkommen!

love is a place
& through this place of
love move
(with brightness of peace)
all places

yes is a world
& in this world of
yes live
(skilfully curled)
all worlds

dørtrinet
manden
snubler
over
i faldet
»mmm«

now is a ship

which captain am
sails out of sleep

steering for dream

Det arabiske forår

hemmelige samfund, destruktion, passion

Død på kredit. »Gustin sagde jeg til ham, du har jo ikke altid været så dum som nu, nedbrudt af omstændighederne, arbejdet, tørsten, de ydmygende vilkår... Kan du endnu, for en lille stund, genfinde poesien?... mærke det dunke i hjertet og pikken ved at lytte til et heltekvad, tragisk ganske vist, men ædelt... funklende!... Kan du mon det?...«

Béla Tarr
hvis håb var
at denne
hans film
Sátántangó
vil røre
jer
og
flytte
jer
sagt
så langsomt
i hope
this
movie
will
touch you
and
move you
at ordene
fik
vægt
og fak-
tisk
rørte
mig
og jeg
vidste
den mand
ved
hvordan
et menneske
kan
flyttes
at det
kan flyttes
og at jeg
blev flyttet
allerede
der
i de
helt
elementære
ords
musik

Og når forholdet er originalt, rokkes, overskrides, rømmes stereotypen, og jalousien f.eks. har ikke længere plads i dette forhold

Din maske er ikke ægte, det sagde du, men jo den er, du, for jeg er rangordensløs. De rum der producerer dig, op på dem og danse dig ind i rester af subjektivitet, hvilket nedsyn du har. Det er næsten yndigt som du stoler på at også jeg kan se din aura. Kvind dig op, se ikke tilbage når du stiger ned. Din ånde lugter af tryksværte. Sut min smittede. Jeg ruller en cigaret af dine evner til altid at udstråle ovenpå. Lyden af papirkurven der tømmes på en Mac, ja den kender vi.

noget der fyger som hvide snit i nerverne
blodet står boblende stille i solar plexus
som en beskidt kunstig sø i tivoli

Den sorte kvinde ved Vesterport der vendte sig mod os og spurgte kan jeg spørge om noget, ja, hvor ligger [navn glemt], det ved vi ikke. Hun ville altså ikke sælge sin krop. Fri, må jeg være fri. Afgrund, afgrænse, afhængighed, alene, anbragt, angst, anmassende, annullering. Der er sygelig forløsnings- renhedssyge i selvdestruktive kræfter. Tematisk loop. Vi sad på en bænk og drak en øl, som du betalte med tohundredekronesedlen du fandt i fodgængerovergangen, og den kokainhøje satte sig ved siden af os, må jeg rulle en cigaret, ja, og fortalte om svampene han plukkede i skoven, anissvampe, kantareller. Han skulle altså ikke til at fortælle at han havde plukket psilocybinsvampe. Hvordan føles en bagtalt melodi. Den forrige dæmons sidste spjæt kaster os frem i Eros som blødgjorte udråbstegn. Pothos, Himeros.

En tandvårdsreform hade han förvisso välkomnat, men ännu hellre en helt annan tillvaro där det inte är en medborgerlig plikt att bekräfta sin egen maktlöshet.

das beckwerk:   Problemet med ordet 'eksperiment' er, at det ikke vil nogen steder hen. Det er noget, man gør i et laboratorium, hvor vi kan være sikre på, at det ikke har nogen effekt. En lille behersket eksplosion. Vi kan selvfølgelig nogle gange være så heldige, at eksplosionen er så stor, at den ikke kan styres. Altså de her eksplosioner, hvor alle soldaterne står inde på stranden og har solbriller på, og så viser det sig 20 år efter, at de alle sammen har fået kræft, fordi atombomben, de fyrede af ude på en lille atol, den var der altså lidt mere solskin i, end de havde regnet med. Men de fleste identitetseksperimenter er jo ganske ufarlige. Til gengæld er man sikker på netop at blive omtalt som en 'spændende kunstner'. Fuck you!

Erlend O. Nødtvedt, O kammerat O digter O Bergen-borger, er ude med en ny bog, Bergens Beskrivelse, som jeg er i gang med at læse, hvor Bergen bliver til, hvor landskab bliver byskab, hvor fromme herrer peger og navngiver, kyrr! kyrr!, formulerer en paragraf, to, tre, fire, videre

vær aldri trygg!
for Gresset du traar kan
alltid Byfundament være

Her er et link til Bergens Beskrivelse på Audiatur.

Her er et link til Nødtvedts Gasspedal Animert-film. Jeg læser Bergens Beskrivelse med Nødtvedts stemme indenadlæsende højtlæsende

Marx, det er lykkedes mig at gå på jagt om morgenen, fiske om eftermiddagen, beskæftige mig med kvægavl om aftenen, kritisere oven på middagen, netop hvad jeg har lyst til, uden nogen sinde at blive jæger, fisker, hyrde eller kritiker, men nu er der kommet brev fra Karrierecenter, der meddeler om, at beskæftigelsesministeren har givet tilladelse til, at Jobcenter København gennemfører et kontrolleret projekt, hvor de ved tilfældig udvælgelse via cpr.nr. henviser vi lediggængere (kald mig Benjamin!) til aktører i systemet, som kan få vi slikguffende jointrygende øldrikkende længesovende arbejdsløse ud i virksomheder og networke og arbejde gratis, så vi kan blive endnu flere arbejdsløse i dette kongerige

Walter Benjamins forestilling om at fremkomsten af nye reproduktionsteknologier som radio og film kunne muliggøre en kollektiv revolutionær subjektivitet. Hmm. Hvad faen ville der mon være sket med den forestilling, hvis ikke nazierne dengang tog teten

niogfirs procent af børnene u-landene går nu i skole – med støtte fra danmark

krageskræp. en afsked der griber.

afskeden griber

Et omkvæd

Mit ansigt er en seng af hår

Mine nosser to hårdkogte æg

To solopgange i din mund, fædreland

Jeg er blevet dig og må ændre alt

Det synes at være nemmere for os at forestille os jordens og naturens fuldstændige forværring end senkapitalismens sammenbrud

Fredric Jameson

Pour Guy

The hours and their shifting conditions almost always retain a determining role in the necessary renewal of the moments of a spree, and each brings its sensible preference to bear on the available possibilities. There is what is drunk in the mornings, and for a long while that was beer. In Cannery Row a character who one could tell was a connoisseur professes that “there’s nothing like that first taste of beer.” But I have often needed, at the moment of waking, Russian vodka. There is what is drunk with meals, and in the afternoons that stretch between them. There is wine some nights, along with spirits, and after that beer is pleasant again — for then beer makes one thirsty. There is what is drunk at the end of the night, at the moment when the day begins anew. It is understood that all this has left me very little time for writing, and that is exactly as it should be: writing should remain a rare thing, since one must have drunk for a long time before finding excellence.

Guy Debord

Myrerne

har jeg opdaget i dag, og det er bra, og jeg drikker lidt vin og tænker på muslinger, men også på blæksprutter der pakker sig ind i kokosnøddeskaller, og nu tænker jeg også på myrer og på den her video:



Myrerne er en blog som René Jean Jensen har skrevet nogle kapitler på, og Myrernes undertitel er Jeg læser Hölldobler & Wilson: The Ants / Det minder mig om noget. 

Som man gør på Google+: +1

Bevægeligt Akkurat

Jeg udskriver, folder, bukker, klipser. Omslagene er blevet sprayet så blækket ikke præller af, hurra for frisurer. På søndag under Louisiana Literature opfører jeg sammen med yoyooyoy og Lars Skinnebach Bevægeligt Akkurat. Det foregår i idylliske omgivelser mellem slagene 12.00 og 18.00. Møs

 – jeg spiser hvidvinsdampede muslinger
 – jeg fryser sådan
 – hov, sådan har jeg det ikke
 – jeg hedder kasa på japansk, regn
 – jeg tager dig, NU